MIT blackjack team

MIT blackjack team. Fra slutningen af 1970´erne og 20 år frem huserede det såkaldte MIT blackjack team på amerikanske casinoer.

MIT er et amerikansk eliteuniversitet, der ligger i en naboby til Boston.

MIT blackjack team benyttede korttælling, udklædning, falske identiteter og indbyrdes signalering til andre spillere på holdet til at vinde over casinoerne.

 

Spil blackjackl hos Unibet Casino - KLIK HER!

Unibet Casino giver en velkostbonus på op til 2.000 kr.

 

Den spæde start

I januar 1979 blev der afholdt et kort kursus på MIT ved navn “How to gamble if you must”. Det introducerede bl.a. til korttælling.

En gruppe studerende ønskede at afprøve, hvad de havde lært og drog til det nyåbnede casino i Atlantic City. Turen blev en eklatant fiasko. To af medlemmerne holdt interessen og afholdt året efter deres eget kursus om korttælling.

(Korttælling er lovligt, da det ikke kan bevises, men amerikanske casinoer har ret til at bortvise folk, de mistænker for at få en oddsfordel over casinoet på denne måde).

I december 1980 til maj 1981 blev der arrangeret nye ture med 4 spillere og en investor, der skød $5.000 i holdet.

Succesen ved spillebordene var dog stærkt svingende.

 

Bill Kaplans nye hold

Holdets sidste tur til Atlantic City blev fulgt af Bill Kaplan, der med stor succes havde stået bag et lignende hold i flere år. Han opdagede, at hver spiller havde sin egen komplicerede teknik, og at tiden gik med at diskutere indviklede matematiske problemstillinger på hotelværelset i stedet for ved spillebordene.

Kaplan reorganiserede holdet, indførte at det skulle ledes som var det en rigtig forretning med høvdinge og indianere. Han indførte træning, et fast tællesystem, faste procedurer og regnskab.

Det genoplivede hold fik en “bank”, hvor der fra starten var indskudt $89.000. Pengene kom både fra spillerne selv og fra investorer, som spillerne aldrig mødte.

Ti spillere startede ud, og turene gik nu til Las Vegas.

Efter 10 uger var pengene næsten fordoblet.

Nye medlemmer blev rekrutteret via flyers på universitetets campusområde. De håbefulde kandidater skulle testes og godkendes. Kravene var hårde, de skulle spille næsten fejlfrit med 8-10 spil kort, før de blev sluppet ind.

Herefter skulle de gennemgå træning, før de fik adgang til den fælles bank roll.

 

De første gode år

Mens 1980´erne over store dele af verden var kendt som fattigfirserne pga. af oliekrisen i 1979, skulle årtiet blive særdeles indbringende for MIT blackjack team.

Casinoerne var vant til enkeltmandsforestillinger, så holdet havde let spil.

Hvert holdmedlem spillede sin indstuderede rolle. Nogle var hovedspillere, andre agerede support.

Hvis kortællingen viste, at resten af kortene var til husets fordel, gik hovedspilleren – high-rolleren – på toilettet. Hvis situationen stadig var den samme, når hun / han vendte tilbage, signalerede en af de andre, at bordet var dødt. Signalet kunne f.eks. være at føre en hånd gennem håret. Derved minimerede holdet deres tab.

Spillerne havde alle falske identiteter. En af de senere spillere, Semyon Dukachs, havde østeuropæiske aner og udgav sig for at være en russisk våbenhandler med for mange penge at brænde af.

Hvorom alt er, så talte holdet i 1984 omkring 30 spillere, og den fælles bank roll var omkring $350.000.

I slutningen af året var Bill Kaplan blevet et kendt ansigt på casinoerne. Han kunne ikke gå nogen steder uden at blive mandsopdækket af sikkerhedsfolk, der havde luret lunten og ledte efter hans holdkammerater.

Snart efter sagde Kaplan farvel. Holdet spillede videre med lappeløsninger, men opgav ævred i 1988. Da havde over 70 spillere rundet MIT blackjack team.

 

Igen på banen

MIT blackjack team blev gendannet i 1992.

Den gamle kending Bill Kaplan dannede et investeringsfirma, Strategic Investments, med en begynderkapital på $1 million. Kravene til nye spillere fik et hak opad.

Gruppen kom til at tælle næsten 80 spillere, herunder den senere berømte pokerspiller Andy Bloch. Denne gang var spillerne rekrutteret fra en række eliteuniversiteter over hele USA. Spillene foregik ofte samtidigt på casinoer i flere byer. Spillet blev rutine og det skete ikke sjældent, at der blev satset enorme summer.

 

Og så blev de opdaget…

Spillerne på MIT blackjack team blev med tiden yngre, da der løbende skulle rekrutteres nye medlemmer. Og 20-årige har – alt andet lige – nemmere ved at lade succes og penge, hotelsuiter, VIP-status og gratis flybilletter til Las Vegas stige sig til hovedet, end folk der blot er 5-7 år ældre.

Sikkerhedsfolkene på de forskellige casinoer taler selvfølgelig sammen om folk, de mistænker for at tælle kort. Medlemmerne blev genkendt, mens de var sammen i fritiden – og herfra er der ikke langt til at gætte en sammenhæng.

Med lidt detektivarbejde, via hyrede opdagere, blev spillerne alle sporet tilbage til MITs hjemby.

Løbet var kørt, da en sikkerhedsmand fik fat i en årbog fra MIT.

Spillerne blev omgående bandlyst fra alle casinoer, og selvom de prøvede med udklædninger og parykker, blev de hurtigt genkendt.

 

Tv, film, bog og MIT blackjack

MIT blackjack team og deres eventyr er godt tv-stof.

F.eks. har tv-kanaler som The History Channel, BBC og National Geographic Channel sendt hver sin dokumentarfilm om holdet.

I slutningen af september 2003 udgav Ben Mezrich bogen Bringing Down the House med undertitlen The Inside Story of Six MIT Students Who Took Vegas for Millions.

Bogen blev en stor salgssucces og kom på bestseller-listerne. Hovedpersonerne i bogen er sammensat af flere virkelige personer + en god dosis fantasi, og kronologien halter. Overdrivelser og dramatiske tilføjelser hører selvfølgelig med.

Hollywood-filmen 21 (2008) med Kevin Spacey og Jim Sturgess i hovedrollerne er baseret på Bringing Down the House.

Filmen forholder sig ligeså frit til bogen, som bogen forholder sig til historien om det virkelige MIT blackjack team. Gode historier i dobbeltpotens. Flere af de originale medlemmer optræder i gæsteroller som casino dealere.

Filmen er meget underholdende og er helt bestemt værd at se.

 

Spil blackjack hos Unibet Casino - KLIK HER!

Unibet Casino giver en velkostbonus på op til 2.000 kr.

MIT blackjack team
4 (80%) 1 Stemme