Amarillo Slim

Amarillo Slim ved poker bordetAmarillo Slim er gambleren over alle gamblere – han spiller på og vædder om alt, kan sine odds, er særdeles hurtigsnakkende, suger opmærksomhed til sig og en evig kilde til rammende one-liners.

Han har opnået den sjældne ære, at der er skrevet en sang om ham, “Do You Dare Make a Bet with Amarillo Slim?” af countrysangeren John Lutz Ritter, og han er optaget i hele 4 halls of fame. Amarillo ses ikke uden sin elskede Stetson-hat. Og så er den høje og tynde mand et pyntedyr med skjorteknapper af guld og smaragd og et væld af specialsyede, farverige cowboystøvler af kalveskind, kænguru, myresluger, slange osv.

Amarillo er født Thomas Austin Preston i det herrens år 1928. Da Thomas var 9 måneder gammel, flyttede han med sin far fra Arkansas til Amarillo, Texas. Som 16-årig kom han i hæren og blev sendt til Tyskland. I årene umiddelbart efter arrangerede han illegale pool-turneringer, var bookmaker og stod efter sigende bag det største sorte marked i det krigshærgede Europa.

Det sidste er uden tvivl en af de historier der bliver bedre og bedre, hver gang den bliver fortalt, men i hvert fald var han god for en million dollars, da han var 19 – en million dollars var noget værd dengang. Inden han fyldte 20 år købte han sin første Cadillac. Kontant.

Spillefuglene

Da Amarillo Slim vendte tilbage til staterne, mødte han de 2 spillefugle Doyle Brunson og Brian “Sailor” Roberts. De blev venner med det samme og fremelskede et partnerskab, hvor de sammen drog fra by til by i staten Texas og spillede poker, var bookmakere og lavede væddemål. Partnerskabet med den fælles bank roll holdt i 6 år.

Man kunne kort sagt spille om alt – og pengesummerne var ikke noget problem. Doyle Brunson, den senere Godfather of Poker, fortæller:

“We got to the point where we were gambling on just about every game there was – golf, tennis, basketball, pool, sports betting. Just about everything. As long as we thought we had some sort of edge, we’d bet. And we made money.”

Væddemålene inkluderede sats på antal køer på en mark, slankekure, togenes hastighed, fodboldkampe, og de spillede på heste.

Amarillo Slim siger det anderledes kontant: “Når vi var i byen, var vi som en støvsuger, sugede alle pengene til os.”

 

Poker og rampelys

Amarillo Slim vandt det uofficielle verdensmesteskab i poker, World Series Of Poker (WSOP), i 1972. WSOP var dengang langt fra at være den kæmpemæssige mediebegivenhed, det er i dag – ved det første WSOP i 1970 deltog 6 særligt indbudte spillere og først i 1982 var deltagerantallet oppe på 52. I dag tæller det flere tusinder.

Den hurtigsnakkende Amarillo med det excentriske tøjvalg gjorde sig overordentlig godt i tv. WSOP-vinderen blev en fast gæst i mange af de allerstørste amerikanske talkshows og underholdningsprogrammer: Tonight Show (11 gange), 60 Minutes (3 søndage), Good Morning America, Tomorrow Show og mange flere.  Han spiller en gæsterolle som sig selv i kasinoklassikeren California Split (1974).

Amarillo Slim blev en slags ambassadør for poker. Ved lanceringen af westernkomedien Maverick (1994), hvor Mel Gibson er en overmåde talentfuld pokerspiller, stod Amarillo Slim i front. Efter sigende fordi han kunne få langt mere gratis publicity end filmstjernerne. Det fik han sikkert en god skilling for.

 

Vilde væddemål

Amarillo Slim er god for mange, mange vilde historier. Han har i årenes løb satset penge på alt, hvad der kan væddes om – og lidt til. Her er blot 7 eksempler:

  • Spillet billard mod den legendariske gambler Minnesota Fats – med en kost
  • Væddet om hvilken sukkerknald en flue ville sætte sig på i et fængsel i Arkansas
  • Slået stuntmanden Evel Knievel i golf – de spillede med tømmerhamre
  • Slået en golfbold en mil – henover en tilfrossen sø
  • Vundet over tennisspilleren Bobby Riggs i bordtennis – de spillede med stegepander
  • Vundet $ 300.000 fra countrysangeren Willie Nelson i domino
  • Spillet bordtennis med en Coca-Cola flaske mod den kinesiske verdensmester og vundet
  • Væddet $ 100.000 med den legendariske kasinoejer Benny Binion (se artiklen Las Vegas) om, at han kunne finde en mand, der kunne spise en vagtel hver dag i en måned – Amarillo vandt, da han fandt 2 tvillingebrødre, der skiftedes
De fleste af disse væddemål kan affærdiges som dumdristige, måske endda barnlige, men der er fornuft bag galskaben. Opskriften på succes er, ifølge Amarillo Slim, at have odds på sin side, ikke at gamble ud i den blå luft.

 

Citater

Amarillo Slim har altid været god for mange sjove, barske og rammende citater som praktisk talt er umulige at oversætte uden pointen går tabt. Udover at være morsomme, siger de rappe bemærkninger en del om personen bag. Her følger nogle af de bedste:

  • “If there’s anything I’ll argue about, I’ll either bet on it or shut up. And since it’s not becoming for a cowboy to be arguing, I’ve made a few wagers in my day.”
  • “They anticipate losing when they sit down and I try my darndest not to disappoint one of them.”
  • “I never go looking for a sucker. I look for a Champion and make a sucker of him.”
  • “It never hurts for potential opponents to think you’re more than a little stupid and can hardly count all the money in your hip pocket, much less hold on to it.”
  • “I like you son, but I’ll put a rattlesnake in your pocket and ask you for a match.”
Til sidst 3 om kortspillet poker:
  • “Poker is a game of people… It’s not the hand I hold, it’s the people that I play with.”
  • “Look around the table. If you don’t see a sucker, get up, because you’re the sucker.”
  • “Nobody is always a winner, and anybody who says he is, is either a liar or doesn’t play poker.”
Disse 3 citater udtrykker filosofien bag den berømte pokerfilm Rounders (1998) med Matt Damon og John Malkovich i hovedrollerne som henholdsvis helten og skurken, gangsteren Teddy KGB. De 2 første citeres endda mere eller mindre ordret, uden at Amarillo dog krediteres.

 

Overfald og sexanklager

I dag er Amarillo Slim så at sige pensioneret fra gambling, og nyder sit kæmpemæssige hjem, der ifølge ham selv ligner et hotel, sin store swimming pool, sin tennisbane og sin egen golfbane. Der bliver også tid til jagt og til at være tilskuer til sportskampe.

Amarillo Slim kan se tilbage på en karriere, hvor han har spillet poker mod præsidenterne Richard Nixon og Lyndon B. Johnson og narkobaronerne Pablo Escobar Medellin og Jimmy Chagra, har talt om gambling i det amerikanske senat og meget andet.

Amarillo Slims rygte led stor skade, da han i 2003 blev anklaget for gentagne gange at have gramset på sit eget barnebarn. Han nægtede alt, men blev ikke desto mindre idømt en stor bøde og blev idømt betinget fængsel.

Uanset at hans rygte har lidt skade, er Amarillo Slims livshistorie værd at dykke ned i. Mange mener, at hans erindringer, Amarillo Slim In A World Full Of Fat People (2003), er den mest underholdende bog om gambling nogensinde.

Amarillo Slim
5 (100%) 1 Stemme